Energibehandling

Hvad er en holistisk energibehandling ?

Det er en intuitiv behandlingsform, hvor jeg kombinerer effektive teknikker fra bl.a. zoneterapi, akupressur, meridianmassage, cupping, kinesiologi, kranio sakral terapi, EFT og healing.

Behandlingen tilpasses altid dig – og det din krop viser i øjeblikket.

Du ligger på briksen med tøjet på (gerne løstsiddende). Jeg starter typisk med at holde om dit hoved i ca. 10 minutter. Her opfanger jeg de signaler, din krop sender, som danner grundlaget for resten af behandlingen.

Undervejs arbejder jeg ofte med lette berøringer, hvor jeg støtter kroppen i at genfinde sin egen balance. Fokus er ikke kun på symptomer, men på årsagen bag.

Jeg arbejder ikke ud fra en fast manual – men ud fra det, jeg mærker i din krop. Det betyder, at behandlingen favner både det fysiske, mentale og det følelsesmæssige.